onsdag den 17. juli 2013

Mad fra sommerlandet

Grøntsager og bær fra egen have er absolut skønt - men hvad med en omgang krabbesuppe, når nu ungerne alligevel plager om at få lov til at fange krabber - for gud ved hvilken gang :-)))

Krabbesuppe til 4 personer (eller som forret til 8 pers.)

Ingredienser:

20-25 friskfangede krabber (på størrelse med en knyttet hånd)
En god skvat hvidvin
1 Løg
2-3 fed Hvidløg
4 Gulerødder
1 hel chili
Salt
Karry
1 ds Kokosmælk
Fløde

Fremgangsmåde:

- Kog krabberne (levende - de dør med det samme) i spilkogende vand til de skifter farve til rød (ca. 2 min) Kasser vandet herefter

- Knus krabberne i skallen, og tag evt. køddet ud af kløerne til fyld til suppen.
- Kog de knuste krabber igen med skal og hvidvin i ca. 20 min.
- Mens krabberne koger svitses de fint hakkede grøntsager sammen med karry
- Si den kogte fond, når krabberne er færdige med at koge
- Tilsæt grøntsager og kokosmælk - lad retten koge lidt videre
- Smag til med fløde og salt - server straks.

Velbekomme :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog